Nakkesmerter kan afhjælpes

Kender du til nakkesmerter og hold i nakken? Måske i en sådan grad, at det føles som om, at din krop ikke kan bevæge sig ordentligt, og at du føler dig helt låst i dine bevægelsesmuligheder? 

Når man oplever nakkegener, skyldes det typisk, at du har belastet dine led og muskler omkring nakken. Det kan f.eks. være sket, fordi du har siddet i den samme arbejdsstilling for længe, har sovet helt forkert eller på anden vis haft nakken i en uhensigtsmæssig position over længere tid. 

Uanset hvad årsagen måtte være, skal du naturligvis have løsnet op og forebygget, så dine nakkesmerter ikke gentager sig. Det kan en fysioterapeut hjælpe dig med, men først skal i lokalisere, hvad smerterne skyldes. 


Årsagen til dine nakkesmerter

Nakkesmerter er ganske almindelige for mange mennesker. Og ofte går nogle af de samme mønstre igen, når man skal kortlægge årsagen til de gener, der er opstået i nakken. Typisk opstår hold i nakken f.eks. ved, at man arbejder i akavede stillinger, i samme statiske stilling, oplever stress, oplever muskelspændinger m.m. 

Nakkesmerter kan være kommet ret pludseligt, men kan også være mere kroniske. Den betegnelse opnår de, når smerterne har været der i mere end 3 måneder. Den gode nyhed er, at uanset om dine smerter er kommet på det seneste eller har været der længere tid, så kan de lindres med den rette indsats. 

Du kan f.eks. selv modarbejde dine nakkegener ved at holde dig aktiv og være i bevægelse, skifte arbejdsstillinger oftere, hvis du har stillesiddende arbejde, sørge for at prioritere god nattesøvn. Hertil kan du justere andre ting, du bruger i hverdagen, som f.eks. ved at holde telefon eller tablet i øjenhøjde, ikke sidde for længe ned ad gangen, indrette din arbejdsplads hensigtsmæssigt m.m.


Skal jeg opsøge en fysioterapeut?

Mange vil helt naturligt have en god idé om, hvornår det er tid til at opsøge en fysioterapeut. Hvis smerterne ikke forsvinder over nogle dage, og særligt når de påvirker humøret og livskvaliteten negativt, er det tid til at tage handling. 

Du bør generelt kontakte en fysioterapeut, hvis du oplever, at du har meget ondt i nakkens muskler, hvis din nakke er meget stiv, hvis du frygter en diskusprolaps eller når smerterne over en længere periode ikke har foretaget sig. 

Din fysioterapeut kan herefter hjælpe dig med både at løsne din nakke og muskler, vejlede med konkrete øvelser, som du selv kan lave, vejlede omkring arbejdsstillinger og generelt informere dig omkring, hvordan du tager hensyn til din specifikke situation, så dine nakkesmerter lindres eller forsvinder helt igen.